KROPSBEHANDLING
MOD TRAUMER
Skab forbindelse mellem krop og sind
Når kroppen er i ro, har sindet lettere ved at give slip på de negative følelser.
Kropsterapi mod traumer, hjælper dig med at bearbejde dybe følelsesmæssige oplevelser gennem kropslig opmærksomhed og bevidsthed.
Traumer sætter sig ikke kun i sindet, men også fysisk i kroppen i form af spændinger og blokeringer. Kropsterapi arbejder derfor med at forløse disse fastlåste følelser og spændinger, så kroppen kan give slip på den stress, traumer ofte forårsager.
Mange mennesker, ligegyldig alder, der oplever traumer, kan have spændinger i skuldre, nakke, mave eller bryst. Kropsterapi kan hjælpe med at lindre disse spændinger gennem massage, trykpunkter og åndedrætsøvelser. Behandlingen starter typisk med, at terapeuten sammen med dig identificerer de steder i kroppen, hvor traumerne sætter sig. Herefter arbejder I på at skabe bevidsthed og omsorg for disse områder, så du kan
lære at slippe følelsen af frygt eller uro, der ofte følger med traumatiske oplevelser.
Kropsterapi mod traumer fungerer ved at skabe forbindelse mellem krop og sind. Når vi har oplevet noget svært eller traumatiserende,
kan kroppen reagere ved at "fryse" disse følelser inde i forskellige muskelområder. Kropsterapi giver mulighed for at opdage og løsne op for disse fastlåste følelser gennem øvelser, der hjælper kroppen med at slippe af med spændingerne.
Fordele ved kropsterapi mod traumer
Efter et par behandlinger kan du begynde at integrere kropsøvelser og åndedrættet i din hverdag. Dette kan være alt fra korte øvelser til at
mærke kroppen i stressede situationer til dybe vejrtrækninger, der hjælper med at berolige nervesystemet. Ved at blive mere kropsbevidst
får du også bedre redskaber til at reagere på de signaler, kroppen sender, så du kan tage vare på dig selv og skabe ro i de øjeblikke,
hvor svære minder dukker op.
Kropsterapi mod traumer er en helhedsorienteret behandlingsform, der tager hensyn til hele mennesket. Du vil kunne opleve, at
denne tilgang skaber en tryg ramme, hvor du kan bearbejde traumatiske oplevelser på en måde, der ikke kræver, at du genoplever
eller gennemgår de svære minder verbalt.
Kropsterapi hjælper også med at forløse traumerne fysisk, hvilket skaber mere plads til at trække vejret frit og finde glæde i hverdagen igen.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes BodySync APS